Det er en virkelig fed og ekstremt effektiv gyserfortælling med adskillige lækre filmiske elementer undervejs. Man skal ikke lade sig narre af, at historien er kort, da det på mange måder er virkelig flot håndværk. Kristian Eskild Jensens illustrationer er altid gode, men er denne gang i særklasse.
– LEKTØRUDTALELSE
Lasse skal på lejrskole med klassen, hvor især Viktor og Janus altid er på nakken af ham. Det tegner til endnu en uudholdelig omgang mobberi fra de to drenge, men søde Julie skal også med, så måske bliver det ikke så slemt.
Ravnens øje er en historie om, hvor frygtelige konsekvenserne det kan få, når man går for langt med at mobbe andre. Den er samtidig tredje bind i forfatterens serie af korte gyserfortællinger, som også tæller Hus til salg og Galgebakken.
Der er lavet undervisningsmateriale til alle 3 bøger.